Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr

Gå til indhold

Hoved menu

Fra bladet

Medlemsbladet

Dialog mellem DPS og Dyrenes Beskyttelse
Sort skrift er DPS og med rødt er kommentar fra DB

DPS er, som de fleste ved, gået i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, ang. udarbejdelse af pasningsvejledninger til de pattedyr, som vi beskæftiger os med i foreningen.
Folk, som holder lidt specielle dyr, er ikke altid så vilde med Dyrenes Beskyttelse, for at sige det mildt. Nok især fordi den generelle antagelse er, at deres holdning er at forbyde at private holder, lad os kalde dem, specielle pattedyr. Dyrenes Beskyttelse har også været ude med ønsker om positivlister, som af de fleste opfattes som et ønske om at forbyde endnu flere dyr for private. Desuden har man tidligere kunnet læse på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside om deres holdning til hold af bl.a. silkeaber. Det, som der stod på hjemmesiden, var i følge mange, delvis ukorrekt eller misvisende. Nævnte tekst er dog siden fjernet og kan ikke ses mere på deres hjemmeside. Desuden har de og Den Blå Avis (DBA) indgået en form for samarbejde, så annoncer med specielle pattedyr ikke kan optages.
Så hvorfor samarbejder DPS så med en forening som antagelsesvis har disse holdninger? For at få afklaret Dyrenes Beskyttelses holdninger til privates hold af dyr og eventuelle misforståelser i den forbindelse, stillede jeg nogle spørgsmål til Claudia Sick, som er uddannet biolog og ansat af Dyrenes Beskyttelse til bl.a. at lave pasningsvejledninger til en lang række dyr bl.a. pattedyr. Desuden skal hun lave en faglig vurdering af hver enkelt pattedyr art i forhold til hvor lette/krævende, de er at holde.
Inden jeg bringer mine spørgsmål og Claudias svar, skal jeg lige sige at DPS er meget glade for samarbejdet, som vi føler har været meget givende for begge parter. Desuden er DPS glade for at kunne få belyst Dyrenes Beskyttelses holdning til en række spørgsmål ang. privat hold af specielle pattedyr.
Det skal dog nævnes, at for både DPS og Dyrenes Beskyttelse er det en proces, som er indledt, så der er ikke endegyldige svar på alt, men det siger dog stadig en del om, hvor vi står lige pt., og hvor vi er på vej hen ang. privat hold af specielle pattedyr.



Der er en del, som ikke kan forstå, at Dyrenes Beskyttelse ikke anbefaler hold af en lang række arter, men på den anden side laver vejledninger til de samme dyr.
Dyrenes Beskyttelse anerkender fuldt ud, at der findes specialister, der vil kunne holde selv meget krævende dyr forsvarligt – måske endda bedre end hvad ses i en zoo – men vi mener også, at der er mange, der ikke vil kunne opfylde de krav, som visse krævende dyr stiller til deres omgivelser og pasning fra ejerens side. Set i lyset af den nuværende lovgivning, hvor alle dyr, der ikke er opført på bilag 1 i bekendtgørelsen om privates hold af dyr, er lovlige for alle at holde – vel at mærke uden nogen form for kontrol -, besluttede vi, at det trods alt er bedre, at der er en frit tilgængelig, god og uddybende vejledning i, hvordan man så holder det enkelte dyr velfærdsmæssigt forsvarligt, frem for at der ikke findes god kvalitets oplysninger herom. Med den lovgivning, vi har i dag, vil sådanne oplysninger øge flere dyrs trivsel og velfærd, og det er netop Dyrenes Beskyttelses mål.
Det er et argument, der er til at forstå, og det vil glæde mange, at Dyrenes Beskyttelse anerkender, at der findes private, som har det, der skal til for at holde specielle arter på en forsvarlig måde, og at de har den viden, tid, plads og de penge, der skal til for at nå i mål. Det skal bare ud til folk igen og igen, for at budskabet når frem.
Vi mener overordnet ikke at mere krævende arter bør være lovlige for alle at anskaffe sig (som det er tilfældet med den nuværende lovgivning), men vi er i princippet åbne over for at man f.eks. har mulighed for at kunne ansøge om at holde de mere krævende dyr hos en objektiv og fagligt velfunderet instans. Hvis forholdene er i orden hos ejeren, er der jo som sådan ikke noget velfærdsproblem i, at man kan få lov at holde dyrene.

Er du klar over at Den Blå Avis ikke optager annoncer af mange arter dyr?  Nok en studehandel mellem DBA og Dyrenes Beskyttelse kan jeg forestille mig. Men jeg må indrømme at jeg selv finder det mærkeligt at en forening får en kendt køb/salgsside som DBA, til at nægte at optage annoncer med dyr som er fuldt lovlige. Man kunne jo tænke tanken lidt videre og forestille sig at der en dag var en anden forening som mente at man kun skulle have lov til at holde hund hvis man opfyldte visse krav, og derfor ville forbyde annoncer med hunde, eller sportsvogne, eller salg af kædesave til private, eller hvad ved jeg. Kun fantasien sætter grænsen.
Lad mig starte med at slå fast at Dyrenes Beskyttelses formål er at forbedre levende dyrs velfærd, og det er dét, vi forholder hos til i vores arbejde. Derudover vil jeg også fremhæve, at DBA i sidste ende selv bestemmer deres retningslinjer for, hvad de vil og ikke vil annoncere med. DBA har efterspurgt Dyrenes Beskyttelses anbefalinger omkring hvilke dyr de fleste bør kunne holde forsvarligt, og hvilke dyr der er meget krævende at holde, til at forme deres retningslinjer, og vi har naturligvis gerne villet bidrage hertil. DBAs retningslinjer er dermed baseret på vores skøn over hvor krævende, den enkelte art er, men det er altså DBA selv, der har valgt kun at ville annoncere med dyr, som de fleste burde kunne holde forsvarligt.  Denne liste er noget, vi vil følge op på, når alle vejledninger er færdige. Jeg kan oplyse, at sideløbende med udarbejdelsen af de enkelte vejledninger, vurderer jeg systematisk via forskellige parametre, hvor krævende og dermed ikke-egnet, den enkelte art er som "almindeligt" familiedyr. Blandt disse parametre er bl.a. døgnaktivitet, fysisk størrelse, socialitet, behov for aktivitet/motion og håndtering. F.eks. vil udprægede nataktive dyr for mange være dårligt egnede som familiedyr, da de er vågne, når man sover, og vice versa, er dyret meget lille eller stort, er de generelt svære at håndtere, og meget sociale dyr skal altid have kontakt til flere artsfæller, hvilket vil kræve mere plads og flere omkostninger.På baggrund af alle parametre laves en samlet vurdering af den enkelte arts egnethed som "familiedyr" og dermed også hvilke arter, der er specielt krævende og kun er egnet til folk, der har den fornødne plads, tid og økonomi.
Lyder godt at du er opmærksom på aftalen med DBA, og vil tage den op til vurdering, super. Ikke at den har den store praktiske betydning, da DBA ikke er alene med at tilbyde annoncer på Internettet. Men vi syntes det er forkert, som jeg har beskrevet. Dyr kunne komme i klemme hvis der ikke var en hjemmeside, vel og mærke kendt hjemmeside, hvor man kunne sælge sine dyr, som man af forskellige uheldige omstændigheder ikke kunne have mere. Hvad vil der så ske med disse dyr?
Er et dyr nødsaget til at blive videreformidlet, er det ejerens ansvar at henvende sig, hvor der kan findes en person, der på bedst mulig vis kan varetage dyrets behov. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at DBA og andre steder, der ikke er specialiseret i og har viden omkring dyrene, er det rette sted at sælge krævende dyr. Der sælges jo alt mellem himmel og jord på DBA, det er et oplagt sted for impulskøb, det er super let at annoncere og købe ting uden at der automatisk følger nogen form for information omkring dyrets krav med, og der er ingen forsikring om at dem, der sælger dyr her, overhovedet er interesseret i at sælge dyrene videre til folk, der har de fornødne forhold og lyst/mulighed for at tage sig ordentligt af dyret. Selvfølgelig er der en risiko herfor alle steder, hvor der sælges dyr, men risikoen for at dyrets velfærd reduceres ved salg via disse mere "anonyme" salgssteder - f.eks. DBA - er generelt større, end hvis det sælges gennem en forhandler eller specialforening, som har den fornødne viden om dyrene og kan videregive denne vigtige info til dyrets nye ejer.  

Jeg ved godt det ikke er dig som laver alle reglerne, men er det noget du er stødt på i dit arbejde i Dyrenes Beskyttelse? Hvor kommer de holdninger fra? Meget bunder jo i uvidenhed.
Dyrenes Beskyttelses holdninger bygger altid på vurderinger fra en eller flere fagpersoner på området. Som nævnt bliver der nu, i takt med at vejledningerne udarbejdes, foretaget en systematisk og faglig vurdering af den enkelte arts sværhedsgrad og dermed egnethed til privat hold. Dette skal ligge til grund for vores holdning om, hvilke dyr vi synes bør være lovlige i privat hold.
Jeg har selv tænkt tanken, at dele dyr lidt op i grupper alt efter hvad de kræver. Bor man f.eks. i lejlighed, ja så udelukker det allerede nogle dyr o.s.v.  Nok lidt det samme du har i tankerne. Så helt enig.  

Dem som nævner det urimelige i Dyrenes Beskyttelses holdning til hold af de dyr vi holder, kommer tit med eksempler som hold af fugle i bur, katte som kun holdes inde o.s.v. Det er jo nok heller ikke den helt rigtige måde at holde dyr på. Men det er selvfølgelig svært for Dyrenes Beskyttelse at gå hårdt til disse dyr, da det jo typisk er deres ejere som finansiere foreningen..Kan du følge mig?
Dyrenes Beskyttelse anbefaler et bur med en størrelse på 60 x 30 x 55 cm. til to undulater. Hvis bare de får en flyvetur dagligt så er det fint... Vi har megen skriveri om burstørrelser og vi ved begge det er svært, men den nævnte størrelse til hold af så gode flyvere som undulater, holder jo ingen steder. Du er helt sikket enig ik?
Nu har Dyrenes Beskyttelse i forbindelse med de officielle vejledninger jo budt ind på pattedyrene og fiskene, hvor mine kræfter i første omgang ligger for således at dække disse områder godt og fyldestgørende. Vi afventer udspillet fra Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, der står for de officielle fuglevejledninger for herefter at vurdere på hvilke områder, det giver anledning til en revision af vores eksisterende pasningsvejledninger.
Vi har også kontakt til dem som holder fugle, og de er ret langt fremme på området syntes jeg. Bl.a. har de lavet etiske retningslinjer for hold af fugle(noget vi i DPS også arbejder på), og de har lavet meget fine vejledninger, som i øvrigt kan fås gratis ved henvendelse (har du ikke set dem?). Jeg ved godt at alle vejledninger som ligger på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside p.t. vil blive ændret, men det er dem som folk bider mærke i, så godt der kommer nye.  

Ligeledes syntes jeg det er svært at komme til orde i Dyrenes Beskyttelse. Man kan ikke indsende læserbreve, der er intet forum m.m. hvor medlemmerne kan komme til orde og hvor bestyrelsen i Dyrenes Beskyttelse kan fornemme hvad medlemmerne mener, så det bliver nemt de samme mennesker som stikker retningslinjerne ud, kan jeg forstille mig. Jeg prøvede selv for et par år siden at få svar på nogle spørgsmål, og sendte et godt gammeldags snailmail til Dyrenes Beskyttelse, som høfligt svarede tilbage, bare ikke på de spørgsmål som gik tæt på.
Man kan henvende sig på db@dyrenesbeskyttelse.dk eller skrivomdyr@dyrenesbeskyttelse.dk, hvor en relevant fagperson vil besvare spørgsmålet. Derudover har Dyrenes Beskyttelse sin egen facebook-gruppe, som er et frit forum, hvor der løbende opslås nyheder, og hvor alle kan stille spørgsmål, oprette opslag og kommentere på vores opslag
Linket til facebook-siden er:
http://www.facebook.com/DyrenesBeskyttelse?ref=ts&fref=ts
Den bedste måde at få direkte svar på et spørgsmål er at sende en mail til db@dyrenesbeskyttelse.dk, hvorefter mailen vil blive videresendt til den relevante fagperson, der besvarer alle henvendelser.
Dyrenes Beskyttelse havde en kort periode et forum da den nye dyreværnslov kom frem. Må indrømme at jeg ikke var opmærksom på facebook, da jeg ikke er bruger. Men det vil jeg kigge på. Så håber jeg bare der også er kommentarer fra Dyrenes Beskyttelse.

De fleste syntes at Dyrenes Beskyttelse gør et godt stykke arbejde, dog lige med undtagelse af de dyr vi holder, som de jo har en mening om at man ikke skal holde, men intet ved om i prakisk. Havde Dyrenes Beskyttelse den fornødne viden, så var vores samarbejde ikke fundet sted. Så havde du jo fundet den info du skulle bruge indenfor Dyrenes Beskyttelses egne rækker. Men der findes den bare ikke. Det er et faktum.
Dyrenes Beskyttelse er ikke ekspert i alt, og derfor samarbejder vi naturligvis med relevante personer og foreninger på forskellige områder. Derfor er jeg også meget glad for, at I vil samarbejde omkring pasningsvejledningerne, da I netop har kontakt til erfarne praktikere for de enkelte specielle pattedyrsarter. Samtidig bør arbejdet med vejledningerne også inkludere en person med en faglig baggrund (f.eks. biolog), som har en forståelse for og evne til at opsøge og kritisk vurdere faglig viden omkring dyrenes naturlige levevis og adfærd. Man skal grundlæggende have en forståelse for, hvordan dyret er tilpasset sit naturlige miljø for i fangenskab at kunne passe det forsvarligt og give det de rigtige forhold i form af anlæg, dets indretning, aktivering/stimulering mv. – og netop dette er udgangspunktet i samtlige vejledninger. Dertil kommer selvfølgelig alle de enormt vigtige erfaringer, som praktikerne i årenes løb har indsamlet sig om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer i fangenskab for den enkelte dyreart. Et gunstigt samarbejde mellem en fagperson og praktikerne giver det bedst mulige resultat med pasningsvejledningerne.
Enig. Vi har hver vores baggrund og viden, og jeg syntes at dette samarbejde har været meget frugtbart. Mange ting er blevet vendt og det giver indblik i den andens viden og holdninger, hvilket igen gør at man bedre forstår hinanden.
Vi i DPS er meget obs på ikke at hvile på laurbærrene, for det kan man nemt. Det er vigtigt hele tiden at være åben for nyt udefra. Det vores øjne ikke ser, håber vi andre gør opmærksom på. For det er en stadig stræben efter at gøre det bedre, der ofte driver værket hos seriøse dyreholdere. Mange tænker hver dag på hvordan de kan forbedre eller ændre hos sine dyr. Ja der er nærmest prestige i at finde på nyt til dyrene.    
Jeg er meget glad for at høre, at I i DPS hører til den gruppe af praktikere, der er åbne over for at altid at fornye og forbedre sig – og suge al ny viden, der måtte komme, til sig, hvad enten det drejer sig om dyrets levevis i naturen eller erfaringerne fra dets hold i fangenskab.

Der er ikke ret meget viden hos almindelige folk om hvad der holdes af dyr og slet ikke om hvordan de skal holdes. Det er sjældent at disse dyr kommer i medierne eller volder problemer. Eller rettere, hvis nogen skulle finde et ikke almindeligt dyr som er sluppet fri ved et uheld, Ja så er det sikker på at få en plads i nyhederne, de få gange det sker. Men hvis en hund løber væk, eller en undulat slipper ud, ja det har nok ikke den store interesse for nogen, ej heller selv om det sker langt langt hyppigere.
Dyrenes Beskyttelses mål er at gøre en indsats for alle dyr, der holdes, med de ressourcer, vi nu har. Med de nye og flere pasningsvejledninger samt en systematisk vurdering af den enkelte arts egnethed til privat hold bliver der nu også sat fokus på velfærden hos de mere specielle dyr – og det synes jeg kun kan være positivt, uanset om medierne måske forholdsvis har mere fokus på specielle frem for almindelige familiedyr.
Enig.

Listen over dyr som private ikke må holde, er ligeså tilfældig udformet, som den er ulogisk. Havde den været logisk og begrundet ville den (og dem som har lavet den) måske også være respekteret. Men hvad, hundeejere må jo også slæbes med en lov som der ikke er belæg for, sammen med spejderne og deres knive ;-)
Jeg giver dig ret i, at bekendtgørelsens liste langtfra er konsistent i forhold til hvor krævende dyrene er at holde i fangenskab. Dyrenes Beskyttelse mener overordnet, at det vil være mere hensigtsmæssigt – med henblik på at sikre det enkelte dyrs velfærd bedst muligt – at have en positivliste (og heraf følger naturligvis indirekte også en meget omfattende negativliste, der omfatter alle andre eksisterende dyr), hvor man for de enkelte arter på positivlisten fagligt kan forsvare, at disse bør kunne holdes forsvarligt af den gennemsnitlige borger. En sådan tilgang vil gøre, at vi kan undgå de tilfælde, hvor krævende dyr anskaffes og holdes uforsvarligt af folk, der ikke har muligheden/lysten til at give dyrene, hvad de kræver. Her vil jeg igen nævne, at Dyrenes Beskyttelse anerkender, at nogle specialister sagtens vil kunne holde dyr, der ikke er på vores positivliste, helt forsvarligt og under rigtig gode og stimulerende forhold. Som nævnt før, kunne man i princippet lave en ansøgningsmodel, hvor man som privat person kunne søge om tilladelse til hold af de mere krævende dyr (dvs. de dyr, der ikke er på positivlisten), som i dag er fuldt lovlige for alle at anskaffe sig uden nogen specialtilladelse eller kontrol.

Bruger man modellen med specialtilladelser til de krævende dyr (dem, der ikke er på positivlisten), bør dette dog kun gælde de arter, der ikke er deciderede farlige for mennesker eller ikke er ekstremt svære at give tilstrækkelige forhold. Selvom enkelte privatpersoner vil have mulighed og lyst til at investere i et tilstrækkeligt anlæg til sådanne ekstremt krævende eller farlige dyr og ellers give dem, hvad de i øvrigt kræver, for at velfærden er i orden, så kan det overordnet ikke forsvares at pålægge en enkeltperson ansvaret for sådanne dyr. Dette er af hensyn til sikkerheden og de evt. store konsekvenser for andre mennesker, hvis dyret undslipper, samt dét at dyret svært kan passes eller formidles videre til andre private f.eks. i tilfælde af ferie, sygdom eller død. Det kan til dels forsvares at zoologiske haver – såfremt velfærden er i orden – holder sådanne dyr, da de spiller en vigtig rolle i formidling til den danske befolkning omkring vigtigheden af bevarelsen af natur og vilde dyr. De arbejder endvidere seriøst med koordineret internationalt avlsarbejde, mens der også er en hel medarbejderstab, der kan tage vare på dyrene og sikre, at de ikke undslipper. Disse omstændigheder og krav gælder ikke for den private holder. For at kunne give en specialtilladelse på et dyr, mener vi endvidere, at der bør være tilstrækkelig viden omkring artens naturlige levevis, hold og pleje i fangenskab, og der skal være en bæredygtig bestand af arten i fangenskab, sådan at der ikke skal høstes vilde individer for at imødekomme en efterspørgsel af dyr til privat hold.

Se nu kommer vi ind på noget som, mange som jeg kender, syntes er en rigtig rigtig god ide. En form for tilladelse til at holde specielle eller krævende dyr (ja faktisk også alm. dyr). Da vi var til møde i Fødevareministeriet var den med kørekort til dyr (her blev nævnt hunde) oppe og vende. Ministeren gav indtryk af at det ikke var en dårlig ide, tiden var bare ikke til det. Det var en ide som skulle modnes, og hun bad om mødedeltagernes hjælp til dette. Politisk vil det være umuligt at gennemføre p.t. sagde hun.
Seriøse dyreholdere ville være villig til at gå langt for at få sådan en tilladelse. De er villige til at bruge den tid og de penge der skal til, for at få sådan en tilladelse. Vi har i DPS mange gange snakket om dette emne. En form for årlig uventet kontrol af ens dyrehold, og naturligvis først en tilladelse, ville være en god ide, og den må gerne være bruger finansieret. det kunne også give lidt arbejdspladser. At det kan være svært at finde en model der er god. Man kan hyre en politimand (jeg siger dog ikke det nødvendigvis skal være politiets opgave) i 55 min for 580 kr. For det er prisen for en køreprøve. Så må man også kunne finde en velegnet persongruppe der kan komme på besøg hos dyreholderen til samme eller 2 eller 3 gange den pris.
Dette er kun tanker, men ideen er rigtig god, og det syntes jeg helt sikkert er noget alle burde arbejde videre med.
I DPS har vi lidt den holdning at alt (næsten) burde være tilladt at holde HVIS man opfylder nogle krav. Ja vi finder at for mange arter er ubegrundet forbudt (jeg vil ikke her komme med eksempler). Man har valgt den nemme løsning bare at forbyde. I øvrigt mener vi at 3 mands rådet, burde have en repræsentant fra en hobbydyr forening i stedet for kun zoo folk, som det består af.
Jeg ved godt at Dyrenes Beskyttelse gerne ser en positiv liste, den var også oppe at vende ved mødet i Fødevareministeriet, det lader sig bare ikke praktisk gøre, da arter ja selv slægter skifter navne ustandselig. Så vil det kræve (som NHF nævnte det til mødet), en fuldtidsstilling bare til at holde listen ajour. Så det går ikke, i øvrigt ser jeg ikke nogen mening med en sådan positiv liste, for vi har den allerede. Har man en negativ liste, så har man nærmest også en positivliste. Summen skulle jo gerne være den samme. Mange er også bange for at en positiv liste bare vil forbyde endnu flere dyr, og kun indeholde almindelige dyr som Dyrenes Beskyttelse anbefaler.
Nej forbud er ikke vejen frem, kun krav og oplysning.
Jeg er helt med på at en negativliste nødvendigvis også giver en positivliste – og omvendt. Derfor vil Dyrenes Beskyttelses positivliste jo også per definition give en negativliste, som så vil være mere omfattende end den, der er i dag i lovgivningen, hvor mange krævende arter er fuldt lovlige uden nogen form for forsikring om, at ejeren kan opfylde et krævende dyrs behov. At arter skifter videnskabelige navne må da derfor nødvendigvis også påvirke ajourførelsen for en negativliste, hvorfor jeg ikke ser det som et validt argument for ikke at have en positivliste. Det lader til, at vi er enige i, hvordan man bedst kunne takle det,dvs. via en model med special-tilladelser og kontrolbesøg, der sikrer, at de krævende dyr har ordentlige forhold. Ideelt set burde alle med dyr kontrolleres, som du også skriver, men det tror jeg vi kan være enige om ikke er nogen realistisk plan, hvis det skal gøres ordentligt. I stedet mener vi, man bør prioritere, hvor det giver bedst mening at sætte ind. Da sandsynligheden for at en person vil kunne opfylde et dyrs behov falder i takt med, at arten bliver mere krævende at holde i fangenskab (både i form af plads, tid, penge) giver det for os mest mening at have et velfungerende ansøgnings- og kontrolsystem for de mest krævende dyr – det vil sige de dyr, der ikke er på vores positivliste. Så større forbud med mulighed for ansøgning om tilladelse til hold af mere krævende arter (der som udgangspunkt ikke vil være lovlige, medmindre der er givet specialtilladelse) OG mere oplysning om de enkelte arters krav til hold og pasning – det mener vi i Dyrenes Beskyttelse er den bedste vej frem for at tilgodese dyrenes velfærd bedst muligt.
 
Jeg vil godt vide hvad Dyrenes Beskyttelse mener helt præcist med en positiv liste (vi snakker her kun om pattedyr, for de er til at overskue)?
Det har vi jo allerede i lovgivningen. Jeg gætter på at Dyrenes Beskyttelse ønsker at færre arter skal være tilladt? Er det rigtigt forstået, eller har Dyrenes Beskyttelse ikke en færdig plan på området så det kun er tanker?
Eller skal der ved hold nogle af arterne som kan holdes frit nu, kræves tilladelse eller lign?
Vores positivliste omfatter de arter, som de fleste bør kunne holde velfærdsmæssigt forsvarligt og som derfor bør være lovlige for alle at holde. Heraf er det givet, at vi overordnet mener, at færre arter som udgangspunkt bør være tilladt end der er i dag, fordi der i dag er en lang række arter, som er relativt krævende men alligevel fuldt lovlige for alle at anskaffe sig uden nogen kontrol for/forsikring om, at ejeren kan opfylde det enkelte dyrs behov. Som nævnt, er vi i princippet åbne over for muligheden for, at man kan søge om tilladelse til de mere krævende arter – såfremt systemet er velfungerende, sådan at det kan sikres, at ejeren kan tilgodese dyrets behov. En sådan model vil jo overordnet give bedre dyrevelfærd hos dyr i privat hold end det gælder med den nuværende lovgivning. De seriøse og dedikerede holdere, der netop har lysten og muligheden for at give dyret, hvad det kræver, vil i det store og hele ikke blive "ramt" af en sådan model, da en tilladelse vil være relativt lidt arbejde i forhold til, hvad de allerede skal investere af tid, plads og penge i selve dét at holde det enkelte, krævende dyr.
I første omgang udarbejdes en positivliste for de pattedyrsarter, der laves vejledninger for, men ønsket og planen er, at positivlisten i sidste ende skal omfatte alle hvirveldyr, der holdes privat, og som vi mener, de fleste bør kunne holde forsvarligt. Dermed tager vi i vores vurdering også udgangspunkt i, hvad der rent faktisk bliver holdt, og ikke hvad der i princippet i dag er lovligt at holde, da det omfatter mindst 2800 arter blot for pattedyrenes vedkommende. Positivlisten vil som sådan ikke være en lukket liste, da det kan ske at en ny art ønskes optaget på listen – og det vil den som udgangspunkt kunne blive, såfremt at det kan argumenteres på et fagligt grundlag, at de fleste vil kunne holde dyret på en velfærdsmæssig forsvarlig måde.
På baggrund af de nye vejledninger og de anbefalinger, der følger i forbindelse med positivlisten, kan vi forhåbentligt til en vis grad reducere forekomsten af de tilfælde, hvor folk grundet manglende viden anskaffer sig et rigtig krævende dyr i den tro, at de ikke behøver specielt meget pasning, rummelige forhold og dyre investeringer.
Det vigtigste for Dyrenes Beskyttelse er, at dyrene holdes under velfærdsmæssige forsvarlige forhold uafhængigt af, hvilken art det er. Da visse dyr helt objektivt kræver mere (tid, plads, økonomi) fra ejerens side, hvis dyrets velfærd skal være i orden, mener vi ikke, det er hensigtsmæssigt for den overordnede dyrevelfærd, at alle personer helt lovligt kan anskaffe sig et krævende dyr uden nogen forsikring om, at ejeren har, hvad der skal til for at give dyret tilstrækkeligt gode forhold.

Til slut kan lige nævnes at man nu igen tilsyneladende kan sælge alle slags dyr på dba.dk, og deres forbehold mod at optage annoncer af en lang række dyr, ikke er at finde mere på deres side. Hvorfor denne ændring er sket lige nu, om det har haft betydning at vi har gjort Dyrenes Beskyttelse opmærksom på det urimelige i, at annoncer med lovlige dyr ikke kunne optages i DBA, vides ikke. Men også mindre vigtigt. Så nu kan man endelig sælge sine dyr også på DBA. Og det er jo bare fint.

Vi modtager meget gerne kommentarer til vores dialog med Dyrenes Beskyttelse fra medlemmerne. Bare ring eller send en e-mail til en fra bestyrelsen.




Søg på aber.dk