Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr

Gå til indhold

Hoved menu

Håndopmadning af abeunger

Mer info


Håndopmadning af abeunger



Starter lige med en advarsel. Lad være med at prøve at håndopmade aber. Det er et kæmpe arbejde og resultatet er langt fra altid godt. Når man snakker håndopmadning så skulle resultatet helst ende med en sund og velfungerende abe, og det er ikke altid at det går efter planen. Hvad det kan give af problemer kommer jeg ind på senere.
Silkeaber er normalt gode forældre, altså gode til at passe og opfostre deres unger så de bliver gode og velfungerende aber, som senere kan blive ophav til en ny og sund familie. Det er dog helt normalt at det første kuld en hun føder, ikke bliver til noget af forskellige grunde. Ja det er heller ikke unormalt at næste kuld heller ikke bliver til noget, men derefter skulle det meget gerne lykkes. Sunde abeunger skal kunne holde fast på den voksne abe, og de holder rigtigt godt fast, hvilket også er nødvendigt. Tænkt bare på hvad ungerne bliver udsat for, når de voksne springer fra gren til gren. Det kræver at der bliver holdt godt fast i pelsen med alle ”fire hænder”. Hvis en unge falder af, skyldes det nok, at der er noget galt med den, d.v.s. ikke kan holde fast og falder ned på bunden af volieren, og dette sker normalt allerede få dage efter fødslen. Bliver ungen først fundet liggende på bunden, vil den normalt ikke kunne reddes. Her hjælper håndopmadning ikke. Man risikere at fodre på en unge som aldrig vil blive en normal sund og stærk abe. I efteråret 2011 havde jeg en hvidøret silkeabe som fødte for første gang. Det gik ikke helt godt. Den første unge fandt jeg på bunden, og den havde ikke ligget der ret længe. Hannen var tydelig meget interesseret i ungen og gjorde hvad den kunne, for at ungen kunne komme til at gribe fast. Men det var den ikke stærk nok til. De voksne prøver ikke direkte at bære eller løfte ungen, den skal selv gribe fast i pelsen. Min store datter på 19 år, kunne ikke stå for den lille unge og ville gerne forsøge at håndopmade den, hvilket jeg modvilligt gik med til. Den nåede at leve i ca. 1½ døgn så døde den. Den var simpelthen for svag. Når først et par aber har fået opfostret det første kuld unger, så er der normalt ingen problemer fremover, så kører det bare. 2 nye unger ca. hver halve år. Når de voksne bliver ældre, kan der også støde komplikationer til, hvilket kan føre til dårlige eller døde unger. Men så er det måske tid at stoppe med at avle på dette par, f.eks. ved at få hunnen steriliseret.
Hvornår kan man forsvare at håndopmade.
Silkeaber kan normalt kun passe 2 unger ad gangen, men det hænder at de føder 3 endda 4 unger i samme kuld. Men da moderen ikke har mælk nok til så mange unger, ja så varer det ikke længe før de svageste falder af. Det er naturens gang, men kan være hårdt. Men det bedste er at lade det ske. Når så ungen eller ungerne er faldet af, så bør man aflive dem hurtigst muligt på en human måde. Her er det så at nogle vælger at håndopmade de overskydende unger, hvilket jeg godt kan forstå, men stadig ikke anbefale. Især hvis det drejer sig om en almindelig art som hvidøret silkeabe, så er der ingen grund til at håndopmade. Ved at håndopmade kan man også risikerer at holde liv i ”noget skravl”, som ville være blevet sorteret fra under naturlige forhold. Hvis det derimod drejer det sig om mere sjældne arter så kan jeg godt se at det kan være fornuftigt, for at kunne bibeholde bestanden. Tidligere gjorde man mere i at håndopmade abeunger. (Tidligere er i denne sammenhæng tilbage i DPS’ spæde begyndelse,  – altså for omkring 20 år siden). En grund var nok at aberne var forholdsvis kostbare dengang. De kostede ca. det dobbelte af hvad de koster i dag. Så der var så at sige penge i skidtet. Man var også omhyggelig med ikke at håndopmade hunner men kun de noget billigere hanner, det kunne jo være at ungen ikke overlevede. Penge kan i dag også være et argument for at vælge håndopmadning, især når det drejer sig om de mere sjældne arter. Men det burde ikke være et argument. Vi holder jo ikke vores aber for at tjene penge, men som hobbydyr fordi vi har interesse for aberne.
Forberedelse på håndopmadning.
Nu kan man jo ikke vide på forhånd hvor mange unger hunnen føder, men man kan godt gøre sig nogle tanker omkring håndopmadning. Så hvis man ønsker at vælge at håndopmade så skal man have lidt udstyr på plads, så det er klart når det skal bruges. Ungen har brug for varme. Varmekilden kan være en varmelampe, varmetæppe; varmekabel eller lignende. Ungen skal holdes ved ca. 28 grader. Den har også brug for en erstatning for den voksnes pels, noget lunt og loddent at klamre sig til. Så et stykke skind f.eks. lammeskind eller en lille tøjbamse kan bruges. Det hele anbringes i en form for kuvøse/kasse. Man har brug for en sutteflaske af mindste slags. Her kan en pipette med et stykke cykel ventilgummi bruges eller en 1 ml sprøjte eller lignende (købes på apoteket). Den lille skal jo også have noget at spise, så det bør man også have på lager. Her bruges modermælkserstatning til mennesker som har en ret lang holdbarhed.  
Ungen tages fra.
Når man har valgt at håndopmade, ligegyldig hvad grunden er, så er det vigtigt at begynde opmadningen så tidligt som muligt. D.v.s. hvis hunnen har fået trillinger, tages den ene unge fra kort tid efter fødslen. (bedst er det at vente til dagen efter, så er der mulighed for at ungen har fået lidt af moderens første mælk (colostrum) som bl.a. indeholder nogle antistoffer som ungen har godt af). Kan man komme tæt på moderen, eller hvem der bærer på ungerne, kan det lade sig gøre at tage ungen med et hurtigt snuptag. Men man får som regel kun et forsøg, ellers er der kun den hårde måde, det er at indfange aben og så tage en unge fra. Ungerne holder som sagt godt fast i den voksne. Så ungen vil ofte trække hår af den voksne når den fjernes.
Opmadningen.
Fodret er let at skaffe det er nemlig som sagt alm. modermælkserstatning til mennesker, og det skal blandes som til mennesker, så følg opskriften på pakningen hvis man bruger pulver, og gives tempereret, som til spædbørn. (Det kan også fås flydende). Efter hver fodring er det vigtigt at stimulere fordøjelsen ved ganske let at berøre endetarmen med en fugtet vatpind eller et stykke blød køkkenrulle. Ved forstoppelse skulle, efter sigende, lidt druesukker i mælken hjælpe. Hvis man skal på arbejde eller andet som tager mere end 2 timer, så skal ungen og maden med. I stedet for varmekassen, kan man bære ungen tæt på kroppen, eller på hovedet, (hvor der som regel er noget naturligt hår den kan holde fast i) under en hue, for at give den kropsvarme. Men pas på det ikke bliver alt for varmt.
1. uge
Det store arbejde begynder nu, for den lille skal have modermælk døgnet rundt hver 2. time den første uge. Man må IKKE springe måltider over. Nogle anbefaler endda at der fodres hver time til halvanden den første uge. I løbet af et døgn indtager ungen ca. 2-5 ml..
2. uge
Ungen tilbydes stadig modermælk hver 2. time i døgnet. Den kan nu drikke ca. 8-12 ml mælk i døgnet. Når den ikke vil have mere, har den fået nok.
3. uge
Ungen tilbydes mad hver 3. time om dagen. Nogle har held til at få lidt nattesøvn og giver kun hver 5. time om natten. Den kan nu drikke ca. 20 ml modermælk. i døgnet. Mælken iblandes ca. 1/3 vælling. Lidt frugt mos tilbydes. Fordøjelsen skulle gerne fungere uden at blive stimuleret hver gang. Ungen begynder at være mere vågen og leger lidt.
4. uge
Ungen tilbydes mad hver 4. time om dagen, (6-8 timer om natten ingen fodring). Vælling gives nu i skål som den selv drikker lidt af. Men flaske bruges stadig. Forskellig søde modne frugter tilbydes som mos eller i små stykker. Der gives kun ganske lidt.
5. uge og derefter.
Fodres som de voksne.. Selve opmadningen er ikke så svær, problemet er den hyppige fodring som kræves for at få et godt resultat.

Den problematiske del.

Se nu er vi ved sagens kerne, det som ofte kan volde problemer nemlig at få en håndopmadet abe til at blive en velfungerende abe som kan trives sammen med andre aber. Problemet er at aben vil blive præget på mennesker. At dyr let bliver præget på mennesker er ikke nyt. Tilbage i ca. 1950 beskrev den østrigske zoolog Konrad Lorenz hvordan han havde præget en flok gæs. Han var det første de så da de kom ud af ægget og fulgte ham i tykt og tyndt. Vi har samme problem med håndopmadede aber, de tror de er mennesker, eller tror mennesker er aber, hvilket vil give dem problemer senere i livet når de skal søge mage og opfostre unger. Det er derfor meget vigtigt meget tidligt i forløbet at introducere ungen for sine forældre og søskende, og lade dem være så meget sammen så muligt. Så vænner de sig til hinanden og til hinandens lugte.  Nogle har brugt at have abeungen i en kasse som placeres inde i volieren. Dog med plexiglas for fronten, da de voksne ellers gerne prøver at tage fat i ungen. Men der skal naturligvis være noget finmasket net på en af siderne, så de kan lugte hinanden. Når aben er ca 4 uger gammel, kan man lave en udgang så lille at kun ungen kan komme ind og ud af kassen. I kassen, som indrettes med mange grene (den kan endnu ikke springe) og varme, kan man så fodre ungen. Dens søskende som jo er på samme alder og størrelse, vil dog også gå ind i kassen for at spise alle ”lækkerierne”, det må forventes. Så tag højde for det når mængden af mad tilberedes.
Lige så sød og tam en håndopmadet abe kan være, lige så aggressiv kan den også meget nemt blive når den vokser op. Der er masser af eksempler på håndopmadede aber som er blevet aggressive som voksne overfor fremmede mennesker. De er overhoved ikke til styrer. Springer ud for at bide fremmede hvis man åbner til volieren. Det kan være overfor alle mennesker eller bare en bestemt person, eller et bestemt køn - mand eller kvinde. Den naturlige distance som der normalt er mellem aber og mennesker, den naturlige respekt er væk. Fordi aben ser os ikke som mennesker men som en artsfælle der skal jages væk. Skal lige sige at aber godt kan have den naturlige respekt for mennesker og samtidig være meget tillidsfulde. At de er tillidsfulde giver ikke problemer, det giver et godt forhold mellem ejer og abe, fordi der stadigt er et klart skel mellem dyr og menneske.
Som man kan se er det ikke uden problemer at håndopmade abeunger, derfor også en advarsel til sidst. Tænk jer godt om inden I begynder at håndopmade, især for abens skyld.






 
Søg på aber.dk