Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr

Gå til indhold

Hoved menu

Levende foder

Mer info
 

Melorm

Fårekyllinger se tekst

 

Opdræt eller opbevaring af ’almindelig melorm’
Af Allan Larsen


Almindelig melorm er ikke nogen orm men en larve, nærmere betegnet en billelarve, af melskruppen Tenebrio molitor.
De hører til familien ’skyggebiller’, som trives i mørke. Det er et ”skadedyr” som kan angribe kornprodukter.
Som foder til silkeaber (og andre insektædende dyr) er det et udmærket tilskudsfoder i vinterperioden, hvor der ikke er ret mange insekter og edderkopper at fange her i landet.
Man skal dog ikke fodre sine dyr alt for tit med melormene, eller pupperne, da de er ret fedende. Et par gange om ugen er ok. De voksne biller er ikke helt så fedende.
At opdrætte melorme er noget af det nemmeste.
Man kan fx bruge en rimelig stor, (omkring 5-10 liter) plastikbeholder med et låg af fluenet.
(Selv om det er sjældent at disse biller flyver, kan de dog finde på det, og det er jo ikke så godt hvis de slipper ud. De trives fint i stuetemperatur, og det er en dårlig start på dagen at finde melorme i sin portion havregryn med mælk på, om morgenen).
I denne plastikbøtte fylder man et lag hvedeklid iblandet lidt bomuldsklude.
Kludene bruger billerne til at lægge æg i. Oven på denne blanding af hvedeklid og bomuldsklude, lægger man et stykke bølgepap, som skal bruges til ”foderbræt” til ”vådkosten” fx en tynd skive gulerod en gang i mellem, for at dække melormenes væskebehov.
Kulturen skal holdes tørt. Den må under ingen omstændighed blive fugtig. Så kan man risikerer at hele kulturen bliver inficeret og går tabt på grund af mider.
Melorme, (og alle andre foderdyr for den sags skyld) skal have en alsidig og afvekslende kost, for at have en fornuftig næringsværdi.
Som tørfoder/hovedfoder gives hvedeklid, suppleret med henholdsvis:
Majsmel, rismel, fiskeflagefoder, havregryn og sojamel.
Vådkost:
(lidt væske skal de ha’, men ikke mere end at det bliver spist i løbet af nogle få timer).
Gulerod, kartoffel, æble, selleri og den slags.
Hvorimod agurk og vindrue ikke kan anbefales da det er alt for vådt, og stort set ikke indeholder andet end vand.
Denne vådkost må ikke komme i nærheden af det tørre foder, derfor ”foderbrættet”.
Melorme kan købes i de fleste dyrehandlere, og man starter sin egen melormekultur ved at købe en almindelig portion melorme, putte dem i den forberedte plastbøtte, og (især i starten) undlader at grave for dybt for at finde velegnede foderdyr.
Ved almindelig stuetemperatur vil det ikke vare længe før der både er pupper og biller i bøtten
Og i starten vil det være rigtig dumt at fodre sine aber med pupper og biller. Det er jo vores avlsdyr!
Melorme spiser deres egne ekskrementer igen og igen, indtil der kun er noget meget fint støv tilbage. Dette fine støvlag lægger sig nederst i bøtten og efterhånden bliver det så tykt, at det er på tide at starte en ny kultur op.
Her vil det nok være smart at have to ens bøtter, så man kan forberede kultur nummer to i god tid. Man kan uden videre flytte nogle af sine ”bedste avlsdyr” over i den nye kultur.
Hvis man er bange for indavl, i sin melormekultur kan man jo købe en lille ny portion melorme hos sin dyrehandler, og blande dem med nogle af egen avl.
Det er såre simpelt og nok det nemmeste foderdyr at opdrætte.
Og så er insekter formentlig også den nemmeste måde at vinde sine abers tillid på. Hvis man giver sine aber en ad gangen med hånden, kan man samtidig sørge for at alle aberne får nogenlunde lige mange, og man kan holde øje med at der ikke er nogle melorme der bliver tabt på gulvet og undslipper.



--------------------------------------------------



Opdræt af fårekyllinger
Eller hvordan de indkøbte fårekyllinger får mulighed for at vokse sig store og sunde.
Af Allan Larsen


OPSTART:
Man starter med at anskaffe sig en plastikbeholder af en vis størrelse, med låg. I dette låg borer man et lille hul til ledningen til en el-pære, som skal give lys og varme til kulturen. Og i dette låg laver man desuden nogle ventilationshuller.
Jeg har købt en ”Smart Store 31” i Silvan, med målene: 50x39x26 cm. (som er stort nok til mit forsøg).
Her bruger jeg en 25 watt pære, som er nok til at give 28 grader om dagen, om natten er den slukket.
Hvis jeg skulle lave et større og mere seriøst opdræt, ville jeg nok købe flere plastikbeholdere, eller en der var noget større. Men da jeg kun har 2 silkeaber, er det her fint nok til mig.

Fårekyllinger skal have noget at kravle rundt på. Og æggebakker er et rigtigt godt valg. Man kan bruge let sammenkrøllede aviser men jeg synes at æggebakker er bedst.

Derefter køber man en portion fårekyllinger hos sin dyrehandler.
Formentlig er der en del af fårekyllingerne der ikke er helt store, men fortvivl ikke over det. Så giver man bare sine foderdyr de rette betingelser, så skal de nok vokse sig store og lækre. Og det er det vi vil ha’.
Til silkeaber er det bedst med store eller fuldvoksne fårekyllinger. Dem er der mere gods i.


FODER:
Fårekyllinger trives og vokser bedst på en rimelig solid protein diæt. Man kan fx bruge hunde og kattefuldfoder, som knuses til noget groft pulver, desuden kan man supplere med akvariefiskefoder, havregryn og hvedeklid. Jeg har også forsøgt mig med noget vildtfuglefoder, (som jeg købte hos Silvan, i den tro at aberne ville spise det, men det ville de ikke), men det vil fårekyllingerne godt.
Det hedder ”Powerbird – rønnebær og rosin””, og består blandt andet af frø, korn, rønnebær, og rosin, iblandet noget vegetabilsk olie. (Det er også godt til melorme).

For at fårekyllingerne skal få væske nok, og så vi undgår at de æder alt for mange af hinanden, er det en god ide’ at servere noget saftigt frugt og grønt. Fx et par tynde skiver agurk, halve vindruer og den slags.
Fårekyllinger skal også have noget grøntfoder, for eksempel friskplukket mælkebøtteblade, kløver og nyudsprunget bøgeblade og den slags, det er alle tiders grøntfoder til fårekyllinger, når det ellers er til rådighed. Ellers kan man fryse noget ned til om vinteren.
Sørg for så afvekslende foder som mulig af hensyn til foderdyrenes sundhedstilstand, og foderværdi.
Det er rigtig smart at fjerne overskydende foder, inden man tilfører nyt. På den måde kan man holde lugten nede på et absolut minimum.

OPDRÆT:
Hvis du vil opdrætte fårekyllinger, skal du for det første undgå at bruge de kønsmodne hunner til foder.
Der behøves kun nogle få voksne hanner i anlægget. Og da det er hannerne der pipper, kan det formentlig være nemmere at holde opdrættet ud, især for andre i husholdningen der måske er knapt så entusiastiske.
Du kan se forskel på hanner og hunner, ved at hunnen har et langt spydlignende æglækningsrør, og hannerne har et mere varieret mønster på vingerne. (Altså på voksne dyr).

Til opdræt skal bruges noget som hunnerne kan lægge deres æg i. Prøv med en OASIS blok fra supermarkedet. Blokken skæres ud i passende stykker (fx 8x5x3 cm.) som placeres på et fladt låg fra fx en smørbøtte. Det er dejligt nemt at holde fugtigt, og æg bliver ikke gravet ud og spist af de andre og større fårekyllinger. De små unger har ikke problemer med at grave sig ud.
Lad kun en blok være til rådighed for hunnerne ad gangen, i en uges tid. Skift den derefter ud med en ny.
Det vil være smart at notere dato. Der går ca.10-14 dage inden de første unger viser sig.

Den første blok, der nu er fyldt med æg, sættes over i en større bøtte, med så høje sider at de voksne ikke kan komme derind, og de nye små, der snart vil vrimle frem, ikke kan komme ud.
Temperaturen skal holdes omkring 23 til 30 grader, for at opnå en optimal udklækning og vækst.

UDLUFTNING OG MIDER:
Det er meget vigtigt med god ventilation eller udluftning i kulturen.
Hvis der bliver for fugtigt i kulturen er der stor sandsynlighed for mide infektion, som kan ødelægge det hele og ende med at man skal begynde forfra.
Hvis en begyndende mideinfektion opdages i god tid, kan kulturen muligvis reddes ved en bedre udluftning.
Miderne vil typisk ses som små bleggule prikker, de er især tydelige på OASIS blokken.
Hvis du få mistanke om mider, så kig intenst på prikkerne i nogle sekunder. Hvis de flytter sig i forhold til hinanden i løbet af 5-10 sekunder, så er det mider.
Disse kan uden det store besvær skylles af OASIS blokken under vandhanen. Det er muligt at denne afskylning skal gentages med et par dages mellemrum. Indtil der ikke er flere mider at se.

Hvis det er et alt for massivt angreb skal hele kulturen startes op på ny. I et grundigt rengjort og helt tørt miljø.


-------------------------------------------------

Kakerlakker
En ordentlig mundfuld
Af Niels Brandt


Når vi snakker foderdyr til silkeaber, er vi nu i sværvægterklassen. Der findes en del forskellige arter kakerlakker som kan købes og opdrættes. Her har jeg valgt en nem tropisk art, som har noget størrelse men dog ikke er den allerstørste man kan få fat i, nemlig argentinsk kakerlak eller dubia, som den også kaldes.
Den stammer fra mellem– og Sydamerika, det er kun hannerne der har dækvinger (se billede: fra oven ses han, derefter en hun og sidst en nymfe).
Det er ikke alle arter af kakerlakker som er velegnede som foderdyr, jo aberne skal som nok spise dem, men de kan være svære at holde styr på og kan formere sig i vores boliger, og det ønsker vi bestemt ikke.
Dubia er til at holde styr på, den kan ikke formere sig i vores bolig, den kan ikke klatrer på glas (det kan en del arter, hvilket gør det svært at kontrollere dem), den lugter ikke og støjer ikke. Størrelsen er fra ca. 5 mm (unger) til ca. 4 cm for voksne dyr. De holdes i plastkasser eller lign. med en størrelse på ca. 20 x 30 x 20 cm. med god udluftning foroven (lav et stort hul og beklæd det med fint metal fluenet eller lign.
Indretningen kan være tomme køkkenruller som skjul. Så er det nemt at ryste dem ned i en bøtte når de skal bruges.
Der er ingen grund til at have noget bundlag. Som foder til kakerlakkerne bruges forskellige knuste foderpiller f.eks. hundepiller. De har også brug for lidt væde, man kan f.eks. give dem frugt og grønt, desuden vil det være en god ide at give dem adgang til vand. Her bruger man en lille vand automat, af den slags som bruges til fugle. Åbningen i vand automaten dækkes med vat, så er der ingen af de kære små ”kakker” der drukner.
De behøver ikke noget at lægge deres æg i, for æggene bærer de selv rundt på til de klækker.
Da de jo er tropiske insekter vil de gerne have noget varme, især hvis der rigtig skal gang i produktionen. Ved ca. 25 C tager det en nyklækket nymfe (unge) ca. 6 mdr. at blive voksen, men ved 28-30 C så kommer der gang i dem, så tager det hele kun ca. 2 mdr.
De behøver ikke lys, så man kan godt holde dem i et skab, hvor der er varmt nok. Når man starter en kultur, så køb mange, eller hold dem i mindre kasser, da de trives bedst når de virkelig går tæt.
En hun skulle kunne give ca. 150 unger på et år.
Silkeaber viser meget stor interesse for kakerlakker. Når jeg tager kassen frem, så er ”alle mand” klar. Men det er ikke alle som lige tør gå løs på en stor voksen kakerlak. Det kribler også noget for aberne når de får dem i hånden, men de får meget tid til at gå med spise dem, og det virker som om de er meget glade for dem.
Jeg tror det er vigtigt, at aberne allerede som små fodres så afvekslende så muligt (både med frugt/grønt og med levende foder). Så er de senere i livet mere villige til at spise flere forskellige fødeemner, som f.eks. Kakerlakker. I naturen tager de væsentlig større byttedyr.
Man kan hos www.springhalen.dk købe en portion på ca. 100 stk. til 150,-kr.
Så er det bare med at komme i gang som kakerlak avler, det er nemlig temlig nemt.
God fornøjelse.

Søg på aber.dk