Dansk Primat Sammenslutning - Foreningen for Exotiske Pattedyr

Gå til indhold

Hoved menu

Tips og gode råd

Mer info
 
 
 


HVOR KAN JEG KØBE/SÆLGE eksotiske pattedyr?

Det er begrænset hvor mange steder man kan købe og sælge.
Der er nogle dyrehandler der sælger eksotiske pattedyr, men det er ikke dem alle der ved hvad de har med at gøre. Det bedste er at købe sine aber hos en opdrætter.
På hjemmesiden "Guloggratis.dk" er der nogle gange dyr til salg, det kan være noget af en prøvelse. Her kan man virkelig få at se hvor lidt folk ved om disse dyr.
I DPS er der en køb, salg og bytte service. Alle (både medlemmer og ikke-medlemmer) kan gratis oprette en annonce på vores hjemmeside.


Gode råd ang. hold af silkeaber.



SILKEABER KAN IKKE UNDVÆRE D3. VITAMIN.
Mangel på d3. Vitamin fremkalder rakitis. Symptomerne er lammelser og halthed, især i bagkroppen. Er skaden sket kan det afhjælpes, men ikke helbredes. Længer tids mangel på d3. Vil medføre at aben vil dø. Aberne skal have D3 i den rette dosis. Køber man silkeabe vælling så er man sikker på aberne får den rette mængde D3. Vællingen indeholder alle vitaminer, mineraler m.m. som aberne behøver. Det kan købes på www.silkeabe.dk med stor medlemsrabet.

OVERDOSER ALDRIG MED VITAMINER.
Brug aldrig for meget vitamin. Det vil i de fleste tilfælde give nyresvigt. Følg altid opskrifterne nøje, giv aldrig "lige lidt ekstra", eller køb de færdige blandinger og følg her doseringen nøje
ÆGGEBLOMMER.
Rå æggeblomme vil ofte give diarre .Rå æggeblomme kan også indeholde salmonella.


BRUG ALDRIG NYLON ELLER PLAST REB I BURET.
Når aberne bider i nylon eller plast reb, får de ødelagt tænderne, og det er hændt at en abe har fået revet en finger af i den tætte og usmidige fletning.
Brug ubehandlet hampereb.

BRUG IKKE ALT SLAGS KATTEGRUS
Noget kattegrus kan indeholde forskellige kemikalier.
Hvis aberne taber noget mad på bunden og går ned henter det, så er det jo ikke så smart.
Brug spåner i stedet for hvis du vil være sikker.


BRUG GLAS I BURETS FRONT.
Aberne kan tisse temmelig lang ud af buret især hvidørede silkeaber (tamariner er ikke så slemme til at tisse ud), hvis man bruger trådnet. Glas beskytter også bedre mod træk.

HUSK ORMEKUR
Hvis aberne har adgang til udendørsbur bør de have ormekur om efteråret.

Buret bør laves af let afvasklige materialer og helst plader, dyrene ikke kan gnave i.

I buret bør findes rigeligt med klatre muligheder,
vandrette og skråtsiddende grene, lodrette stammer og klatretove af ubehandlet hampereb. Der bør også være en siddehylde, som aberne kan sidde og nusse på.

Alle grene bør være naturgrene rundstokke eller lister, ikke plastik eller metal, da aber fra naturens side gnaver og suger saft fra grene og stammer.

Temperaturen i buret skal være ca. 20 grader. Dette kan opnås med en afskærmet varmepære, er lyskilden lysstofamatur, men er buret anbragt i en opvarmet stue, vil dette i reglen være tilstrækkeligt.

Lysamaturers elektriske dele, kontakter og ledninger skal være anbragt udenfor abernes rækkevidde da aber går på opdagelse og skal pille og bide i alt.

Silkeaber har en aktivitets dag på ca. 11 timer. Derfor bør lystiden være indrettet herefter, man kan ofte selv bestemme, hvornår dyrene skal gå til ro ved at tænde lyset ca.11 timer før.

Man har tidligere sagt at silkeaber ikke kunne være udendørs. Dette er en misforståelse, da de udmærket kan opholde sig ude i længer tid om sommeren. De skal nok selv gå ind hvis det er for koldt. Det tilrådes dog ikke at have dem ude om vinteren, men har de adgang til udendørs bur, vil de være ude få minutter, selv på meget kolde dage, for derefter at gå ind i varmen igen. Især hvis det ikke blæser og regner. Hvis der er små unger, bør der lukkes for adgangen til udevolieren hvis temperaturen er under ca. 15 grader. Når ungerne er ca. 3-4 uger vil forældrene sætte unger af på grene. Hvis det er kold ude, vil ungerne fryse.
Normalt lukker man for udevolieren når vejret er for koldt, og giver adgang fra ca. marts/april til september/oktober alt efter temeraturen. En udevoliere er en rigtig god ting for aberne, og har man muligheden bør man give dem muligheden for at komme ud. Her har man også mulighed for at bygge en rigtig stor voliere.

NYE ABEHOLDERE

Inden man anskaffer sig silkeaber skal man overveje om man har tid til den daglige pleje. De skal have frisk mad hver dag, og man kan ikke rejse fra dem uden at man har en som kan overtage fodringen.

Kik på listen over udkomne blade og bestil dem som omhandler dine aber. De er meget billige, især for medlemmer. Der er udgivet blade om alle aspekter af privat abehold. Især kan blad nr.71 anbefales (læs mere under medlems bladet)..

Meld dig ind i DPS, så du får fuld glæde af foreningen. De mange fordele kan du læse om andet sted her på siden.

Sørg for at din voliere er klar inden du køber aber. Ligeledes skal du også have foderet klart. Meget foder til silkeaber er special foder som ikke kan købes i alm. butikker. Men de kan bestilles gennem DPS.

Som de flokdyr silkeaber er sælges de gerne parvis. Så 2 skal der til, de må ikke holdes alene.

Aberne skal være mindst 8 måneder (bedst er omkring 12 måneder), når man køber dem. For så har de været med til deres mindre søskendes fødsel og opvækst, og lære derved at blive bedre forældre selv.

Den daglige pasning af buret består af afvaskning af foderskåle, aftørring af siddehylder og fjernelse af foderrester samt "andet" fra bundlaget, fodring (husk silkeabe vælling er nødvendigt), opfyldning af tørfoder.

Buret skal i princippet være så stort som muligt. Et minimum er (H 200 x B 200 x D 100 cm. En sovekasse på
ca. (H 25 x B 25 x D 25 cm), med et indgangshul på ca.10 x 10 cm.

HVIS MIN ABE BLIVER SYG

Hvis en abe viser sygdomstegn skal man til dyrlægen med den omgående. Der er ikke noget med at "jeg ser tiden an til i morgen", silkeaber er små og forholdsvis skrøbelige. Fra det øjeblik de viser tegn på sygdom, kan det gå uhyggeligt stærkt nedad bakke.
Hvis du er i tvivl så ring til en fra D.P.S.s bestyrelse, eller ring til dyrlægen med det samme.
Der er desværre ikke så mange dyrlæger, der har forstand på silkeaber. Så det er en god ide, at undersøge om der er en dyrlæge i nærheden af sin bopæl, når man køber sine aber. Her på hjemmesiden er en liste over dyrlæger man kan bruge. Heldigvis er det meget sjælent silkeaber bliver syge, hvis de fodres korrekt og ellers har ordenlige forhold.




 
Søg på aber.dk